Vores mission

Sundhed og trivsel topper vores ønskeliste.

I en verden, hvor mange føler sig presset og i ubalance, er det mere end nogensinde før vigtigt at finde et åndehul, hvor man kan genfinde balance i både krop og sind. At gøre noget godt for sig selv er ikke at være egoistisk. Det er netop at passe på sig selv, så man også kan passe på og være noget for andre.

Et åndehul

Vi vil skabe et åndehul med plads til hygge, samvær og selvforkælelse. En oase hvor man alene eller sammen med venner, kollegaer og familie kan hygge på café, shoppe i livsstilsbutikken eller styrke kroppen og den mentale balance gennem holdtræning og/eller hos en af vores dygtige behandlere.

Vi vil gerne være med til at øge sundhed og trivsel i vores kommune. Vores ønske er, at vi ikke kun skal være erhvervskommune nummer ét men også trivselskommune nummer ét.

Sammen lykkes vi

Vores mission kræver, at vi alle står sammen om dette projekt, og netop derfor er HUSET I_RO både for private og for virksomheder. HUSET I_RO er ét af områdets mange tiltag i forhold til sundhed og trivlsel, og når vi står sammen om at skabe de perfekte rammer, så lykkes vi!

FN’s verdensmål nr. 3

Vi vil støtte op om FN’s verdensmål nr. 3 “Sundhed og Trivsel”. Bæredygtig sundhed og trivsel handler om at forstå og tilgå menneskets fysiske, mentale og eksistentielle behov for at føle sig i balance med fokus på både forebyggelse og indsatser samt med respekt for, at alle mennesker er forskellige.

 

Menu