Coaching og personlig rådgivning
Få hjælp af vores psykoterapeut
Vi har et fantastisk team af professionelle behandlere, der alle kan hjælpe med sundhedsfremmende og -forebyggende behandlinger.
Vores psykoterapeut kan hjælpe dig, hvis du har brug for coaching eller personlig rådgivning.

Psykoterapeut
Pernille Vestergaard
Psykoterapi er en samtalebaseret terapiform med fokus på at udvide det enkelte menneskes bevidsthed på egen psykologiske struktur og på, hvad der grundlæggende er på spil i deres liv. Formålet med psykoterapi er altid, at du selv kan løse dine problemer og udfordringer gennem selverkendelse og træning af ny adfærd.
Dette indre arbejde støtter jeg i mine terapeutiske flow-sessions. Her guides der gennem en række transformerende processer, hvor jeg kombinerer anerkendte psykologiske og terapeutiske teknikker – blandt andet fra kognitiv og metakognitiv terapi, tankefeltterapi, hypnoterapi, indre barn-terapi og compassion-fokuseret terapi.
Jeg udvider løbende min faglige værktøjskasse og trænes i nye teknikker, og jeg vil også introducere dig til effektive metoder, som du selv vil kunne gøre brug af i din dagligdag. Vi arbejder altid med udgangspunkt i den vigtigste relation i dit liv – nemlig relationen til dig selv. Med en holistisk tilgang til trivsel og personlig vækst er psykoterapi en både effektiv og transformerende vej til at skabe flow, vækst, ro og balance i både krop og sind.
Jeg tilbyder psykoterapi, coaching og energiformidling til alle unge og voksne, som oplever psykisk betingede overbelastningsreaktioner herunder mange bekymringer, stress og angst, mangler fysisk og/eller psykisk trivsel, og hvor man oplever relationelle problematikker i samlivet, i familien eller på studiet/arbejdspladsen.
Jeg udbyder også længere selvudviklingsforløb samt et helt nyt koncept, hvor jeg faciliterer dit personlige holistiske terapiforløb.
Priser:
• Psykoterapi session
á 60-80 min. kr. 800,-
• Livssamtale og coaching
á 60 min. kr. 600,-
• Energiformidling
á 60 min. kr. 600,-
Tag endelig kontakt til mig, hvis du ønsker en personlig afklaring, priser mm for forløb.
Pernille behandler i HUSET I_RO hver tirsdag.
Kontaktoplysninger:
(+45) 28 96 15 04
pv@pernillevestergaard.dk

Sygeplejerske og Sundhedsplejerske
Sanne Thorup
Jeg tilbyder en række forskellige ydelser indenfor sundhedsplejen og sygeplejen. Sundhedspleje skal nemlig være noget vi har hele livet.
SPOT-profil (Helbredsundersøgelse / sundhedstjek)
Ved hjælp af en SPOT-profil kommer vi helt omkring din sundhed her og nu, samt eventuelle risici i forbindelse med din nuværende livsstil. Du får en grundig gennemgang af alle undersøgelser og modtager efterfølgende en sundhedsrapport på mail, hvor alle data og en eventuel PDCA (personlig handlingsplan) fremgår.
SPOT-profil til virksomheder:
Slip for administration, koordinering og logistikplanlægning ved at give dine medarbejdere en SPOT profil i HUSET I_RO. En SPOT-profil er en investering i dine medarbejdere, idet den kan give informationer, der kan forebygge sygdomme, øge trivsel og produktivitet, reducere sygefravær og fremme en sundhedsfremmende kultur i jeres virksomhed. Lyder det interessant? Læs mere på dacura.dk, eller kontakt mig på Info@dacura.dk, så vi sammen kan skræddersy et tilbud til netop jeres virksomhed.
Sundhedstjek og babytjek
Jeg tilbyder sundhedspleje fra graviditet til barnets opvækst. Jeg vejer og måler dit barn, tjekker den motoriske og mentale udvikling, og giver vejledning inden for amning og kost. Hvis du ønsker en status på dit barns udvikling, har spørgsmål eller behov for rådgivning, er du velkommen til at booke en tid hos mig. Min rådgivning følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Familieterapi
Det kan ofte være en udfordring at stå med både børn, partner, job og alle de andre parametre, der fylder vores hverdag. Måske har I brug for hjælp til struktur i familien, eller vejledning til håndtering af sygdom, opdragelse, eller noget helt tredje. Et forløb med familieterapi hos mig kan skræddersyes fuldstændig til jeres behov. Sammen snakker vi om, hvad I har brug for, og laver en plan ud fra dette.
Priser:
• SPOT-profil til private
á ca.45-60 min. DKK 1200,-
• SPOT-profil til virksomheder
á 30 min. fra DKK 700,-
• Babytjek
Konsultation i klinikken i HUSET I_RO
á 30 min. DKK 700,-
• Familieterapi
á 60 min. DKK 1500,-
Jeg behandler i HUSET I_RO hver mandag og onsdag.
Kontaktoplysninger:
(+45) 51 92 15 04
info@dacura.dk