Holdtræning
Styrk balancen i din krop og din mentale sundhed.
Vores 135 m2 store yogasal danner ramme om forskellige former for holdtræning:
Yoga (forskellige hold), Pilates, Nirvana Body & Mind, Power Pulse, Mama Space med baby, Groove Dance og ManuVision træning.
I sommerperioden er der endda mulighed for udendørs holdtræning.
Vi har de bedste instruktører, der kan guide dig til at få en stærkere, gladere og sundere krop samt et afbalanceret sind.
Der er omklædningsfaciliteter og et hyggeligt loungeområde i forbindelse med yogasalen.
Træn alt hvad du vil – på tværs af alle hold!
Med vores klippekort eller vores måneds medlemskort kan du frit træne på alle hold, og du bestemmer selv hvor mange gange om ugen, du træner.
10-turs klippekort
DKK 949,-
5-turs klippekort
DKK 575,-
Måneds-medlemskort til fri holdtræning
DKK 399,- pr. måned
Har du klippekort og bliver forhindret i din tilmeldte træning, skal du huske at framelde dig holdet senest 3 timer inden start.

Groove Dance
v/Mette Martinsen
Slip dig selv og dine tanker løs og dans, som om ingen ser dig.
Mandag | kl. 17.45 – 18.45 |
Onsdag | kl. 19.00 – 20.00 |
Det er muligt at booke Groove Dance til et weekend-arrangement i HUSET I_RO.
60 minutter DKK 2.500,-

Mama space med baby
v/Mette Martinsen
Mamas space er til dig, som er på barsel og savner at bevægelse og kontakt til kroppen.
Vi starter med Groove Dance, hvor du har baby med på armen. Groove Dance inviterer dig til at fokusere på at mærke, hvordan det føles i din krop fremfor at tænke på, hvordan det ser ud. Dermed har det også for øje, at du skal passe på din krop efter en graviditet og en fødsel.
Vi laver babybehandling med blide akupressur tryk, zoneterapi og massage efterfuldt af en amme/puslepause.
Nu plejer det at passe med at baby er træt, og det kan blive tid til Pilates og afspænding for Mama. Pilates er styrkende for bækkenbund og samlende for kernemuskulaturen – og er en helt ideel træning at gå i gang med efter endt graviditet og fødsel.
Onsdag | kl. 10.00 – 12.00 |

ManuVision yogatræning
v/Andreas W. Nielsen
ManuVision-træningen er udviklet til at forebygge og behandle fysiske og psykiske ubalancer. Træningen benyttes både som motion og selvbehandling.
Torsdag | kl. 16.30 – 18.00 |

Pilates
v/Mette Martinsen
Pilates øger din styrke, smidighed, kropbevidsthed, balance og udholdenhed.
Mandag | kl. 16.30 – 17.30 |

Nirvana Body & Mind
v/Mette Martinsen
Nirvana er en virkelig dejlig måde at dyrke Pilates og Yoga til musik.
Baseret på mange års research inkluderer Nirvana Body & Mind flere effektive elementer. Kombinationen af afslappende og mindful flow i musikken, pilates- og yogaøveleser (som er nemme at følge) og rytmisk åndedræt for at detoxe kroppen samt opleve tilstanden af Nirvana, gør det til en helt særlig træningsform.
I opvarmningen connecter vi med åndedrættet og varmer rygsøjlen op. Herefter går vi ind i en serie, som er opdelt i 3 sektioner med forskellige åndedrætsmønstre; 4/4, 4/8 og 4/12.
Vi slutter altid af med en afslappende sekvens.
Vi laver et ‘body oxygen’ tjek i starten og slutningen af hver time for at følge, hvordan åndedrættet forbedrer sig.
Mandag | kl. 19.00 – 20.00 |
Onsdag | kl. 08.30 – 09.30 |
Onsdag | kl. 20.15 – 21.15 |

Power Pulse
v/Hanne Lisa Pedersen
Power Pulse er funktionel træning for hele kroppen.
Gennem alsidige øvelser med høj intensitet har vi fokus på både styrke og kondition.
Træningen foregår med egen kropsvægt og træningsudstyr som elastikker mm.
Tirsdag | kl. 19.45 – 20.45 |

Youth Yoga
v/Louise Sølvsten
Undervisningen består af åndedrætsøvelser, yogaøvelser og dybdeafspænding.
Youth yoga fokuserer på at øge kropsbevidstheden og det at komme fra hovedet ned i kroppen, så du bedre kan mærke dig selv og hvem du er, når du bare er og ikke skal præstere.
En øget kropsbevidsthed hjælper til at skrue ned for tankerne, opleve større mental ro og styrker samtidig evnen til koncentration og skærpet fokus. Styrkende og fordybende stræk og yogaøvelser forbedrer fleksibiliteten i muskler og led. En fleksibel krop giver mindre risiko for skader og giver en bedre holdning, hvilket generelt giver en stærkere krop resten af livet.
Undervisningen afsluttes altid med en dybde afstressende afspænding.
Tirsdag | kl. 15.30 – 16.30 |

Yoga for stressramte
v/Louise Sølvsten
Undervisningen i yoga for stressramte tager afsæt i Restorativ yoga. Restorativ yoga er en særlig blid yogaform, der kan hjælpe dig med at afspænde din krop, vække din restitution og give dig mental ro. Restorativ yoga skaber balance i nervesystemet.
I en travl hverdag lever rigtig mange mennesker et liv, der ikke giver os tid til at slappe af og mærke os selv. Vi er i konstant beredskab for at gøre og handle, frem for at være, hvilket kan resultere i et overbelastet nervesystem, som på sigt kan skabe fysisk og psykisk ubalance.
Restorativ Yoga er for alle og handler ikke om at være aktiv, men om med størst unødig anstrengelse at skabe ro og lade dig lande mere i dig selv. I restorative yogastillinger ligger du fuldt støttet af puder, pøller, blokke, bælter og tæpper, så kroppen kan hvile i længere tid og nænsomt åbne sig. Musklerne slapper af, og der sendes færre impulser til hjernen, som får ro. Det parasympatiske nervesystem aktiveres, og der skabes ro og balance i krop og i sind. Ved at holde stillingerne i mindst 10 minutter løsnes på et dybere plan.
Timen starter med fokus på at mærke åndedrættet, meget blidt at åbne kroppen for derefter roligt at guides ind i flere på hinanden følgende restorative yoga stillinger.
Fredag | kl. 12.15 – 13.30 |

Blid og mindful Hatha yoga med dybdeafstressende afspænding
v/Louise Sølvsten
Hatha yoga består af klassiske yogastillinger, solhilsner, meditation og åndedrætsøvelser udført i et roligt tempo, hvor jeg hele tiden inviterer dit sind til at være nærværende. Fokus i Hatha yoga er typisk på at udføre de klassiske stillinger korrekt og efter kroppens formåen. Vi træner vores nærvær og koncentration, balance, smidighed og styrke. Undervisningen starter som regel med en åbningsmeditation med fokus på åndedrættet og med det formål at nå ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro, så vi lige så stille kan lande i vores krop.
Vi afslutter timen i en restorativ yogastilling, der lader kroppen være understøttet af yogapøller, blokke, tæpper m.m, så stillingen kan holdes i længere tid, og kroppen derved nænsomt kan åbne sig og regenerere. Musklerne slapper af, og der sendes færre impulser til hjernen, som får ro. Kroppen får mulighed for at give helt slip, og du vil opleve en dyb afslappethed, idet det beroligende nervesystem aktiveres og bringer krop og sind i balance.
Tirsdag | kl. 16.30 – 17.45 |
Onsdag | kl. 17.30 – 18.45 |
Fredag | kl. 13.45 – 15.00 |

Styrkende flow yoga for letøvede og øvede
v/Louise Sølvsten
Undervisningen i “Styrkende flow yoga” tager sit afsæt i den klassiske Hatha yoga inspireret af flowet i Vinyasa yogaen men med tid til lidt længere fordybelse i stillingerne. Timen vil ofte bestå af solhilsner og styrkende sekvenser. Vi styrker musklerne, balancen og koncentrationsevnen, lader åndedrættet og stillingerne smelte sammen til én og får lidt sved på panden.
Tirsdag | kl. 18.00 – 19.15 |
Onsdag | kl. 16.00 – 17.15 |
Fredag | kl. 09.45 – 11.00 |

Hensynstagende Hatha yoga og restorativ yoga
v/Louise Sølvsten
Træn din krop. Blidt og venligt. Hensyntagende Yoga trækker på de samme øvelser som Hatha Yoga. Vi laver siddende, liggende og stående øvelser, men på dette hold går vi ekstra roligt frem af hensyn til den enkelte elevs niveau og behov.
Hvis du døjer med stress, angst, depression, astma eller oplever store problemer med ryg, ben, knæ, hofter, skuldre, nakke, balance o. lign. er dette DIT hold.
Hensyntagende Yoga forener åndedræt og bevægelse i en serie af klassiske yogaøvelser, som giver ro, smidighed, styrke og balance. Stillingerne udføres i et roligt tempo med pauser. Vi træner og styrker vores krop – men i høj grad også vores sind. Du vil desuden træne åndedrættet med klassiske øvelser som Ujjayi / Det psykiske åndedræt, Bølgeåndedrættet og Nadi Shodan / Vekselåndedrættet.
Hver time starter med en åndedrætsøvelse og slutter med en dybde afstressende Restorativ yoga stilling. Restorativ yoga lader kroppen være understøttet af yogapøller, blokke, tæpper m.m, så stillingen kan holdes i længere tid, og kroppen derved nænsomt kan åbne sig og regenerere. Musklerne slapper af, og der sendes færre impulser til hjernen, som får ro. Kroppen får mulighed for at give helt slip, og du vil opleve en dyb afslappethed, idet det beroligende nervesystem aktiveres og bringer krop og sind i balance. Du skal ikke præstere. Alle kan være med. Mænd og kvinder. Nybegyndere og øvede.
Er du i tvivl, om Hensynstagende og restorativ Hatha yoga er det rette hold for dig? Kontakt endelig underviser Louise Sølvsten på tlf. 26176189.
Onsdag | kl. 14.30 – 15.45 |