FASTE TRÆNINGSFORLØB I HUSET I_RO

Ønsker du at kickstarte din træning efter sommerferien? Vi har den perfekte løsning til dig!

Vi præsenterer hermed vores spændende nye træningskoncept, der lanceres efter sommerferien, med en bred vifte af træningsforløb. Uanset om du søger Groove Dance, Styrkende Hatha yoga, ManuVision, Yoga for stressramte, Pilates, Nirvana Breathing Fitness eller Blid og mindful Hatha yoga, så har vi noget for dig.

Alle forløb, der starter efter sommerferien, varer 10 uger og kører fra uge 32 – 41, så du både kan opnå resultater og få tid til afslapning i efterårsferien. Efter efterårsferien starter nye træningsforløb, så du kan fortsætte din træning op til juleferien.

Vores træningsforløb fokuserer på progression, variation og fællesskab. Ved at tilmelde dig et længere forløb vil du udfordre dig selv gradvist og opnå langvarige resultater. Ydermere bliver du en del af et støttende og motiverende træningsfællesskab, hvor I kan inspirere hinanden.

Læs mere og tilmeld dig forløbene i uge 32-41 her »

Se priserne og betalingsmulighederne her »

 

Kickstart din træning med en lækker goodiebag fra HUSET I_RO!

Hvis du tilmelder dig ét eller flere træningsforløb inden den 23. juni 2023, vil du modtage en HUSET I_RO goodiebag ved din første træning på forløbet.

Se vores forløb for uge 32-41

Få 50% rabat på drop-in klip til træningsforløb i HUSET I_RO

Hvis du er tilmeldt et eller flere af vores træningsforløb og ønsker at intensivere din træning ydermere, har du mulighed for at købe et (eller flere) drop-in klip til kun kr. 100,- (normalpris kr. 200,-). Med dette klip kan du tilmelde dig enkelte træningsgange på andre forløb, der endnu ikke er fyldt op. Tilmelding med brug af drop-in klip vil blive gjort tilgængelige to uger før forløbets start.

Køb dit drop-in klip her

Hvorfor skal du tilmelde dig et træningsforløb i HUSET I_RO? 

  • Forløbet giver dig en struktureret træningsplan, der guider dig igennem en progression over tid. Dette hjælper dig med at opnå kontinuerlig fremgang og nå dine træningsmål.
  • Forløbet forpligter dig til at afsætte tid til din træning regelmæssigt. Dette skaber en rutine og sikrer, at du prioriterer din sundhed og velvære.
  • Forløbet giver dig et positivt og støttende fællesskab, hvor du kan dele dine erfaringer, finde træningspartnere og få nye venskaber med ligesindede.
  • Forløbet giver dig mulighed for at få personlig opfølgning og feedback fra vores professionelle og dedikerede instruktører.
  • Forløbet holder dig motiveret gennem struktur og målrettet træning. Du har et klart formål og ved, at du arbejder hen imod noget specifikt, hvilket hjælper med at opretholde din motivation på lang sigt.
  • Forløbet giver dig stadig plads til fleksibilitet, når du har brug for det.

Tag udfordringerne op, opbyg nye venskaber og opnå dine mål i en støttende og inspirerende atmosfære.

Se vores forløb for uge 32-41

Spørgsmål, du måske ikke engang vidste, du havde!

I sektionen nedenfor finder du svar på gængse spørgsmål om vores nye træningkoncept. Hvis du ikke finder det, du søger, er vores kundesupport klar til at hjælpe dig på info@husetiro.dk.

Vi kører træningsforløb fire gange om året og prisen varierer efter antal af træningsgange i forløbet:

  • Uge 32 – 41 (10 uger)
  • Uge 43 – 51 (9 uger)
  • Uge 2 – 12 (10 uger – minus uge 7)
  • Uge 14 – 25 (12 uger)

Der skal minimum være 10 tilmeldte, for at forløbet bliver oprettet. Der tages typisk status på tilmeldingerne 14 dage før forløbets opstart. Alle tilmeldte modtager herefter en e-mail.

Inden den 1. juli 2023 beslutter vi, hvilke forløb der kører fra uge 32.

Læs mere og tilmeld dig forløbene i uge 32-41 her »

Se priserne og betalingsmulighederne her »

Der skal være minimum 10 tilmeldte til et forløb for at forløbet bliver oprettet. Der tages status på tilmeldingerne 14 dage før forløbets opstart. (Inden d. 1 juli 2023 bliver der gjort status på, hvilke forløb der kører fra uge 32).

Hvis forløbet aflyses, bliver du tilbudt muligheden for at skifte over til et af de forløb, der bliver afholdt. Hvis dette ikke har interesse, får du naturligvis en tilbagebetaling på dit køb.

Vi har gode nyheder til dig!

Selvom vi lancerer vores nye træningskoncept, kan du heldigvis stadig få fuld glæde af dit eksisterende klippekort til træning. Dit klippekort er fortsat gyldigt indtil klippekortets individuelle udløbsdato.

Man kan bruge sine resterende klip som delbetaling til et fast forløb: 
Ønsker du at bruge dine resterende klip som delbetaling?

  1. Skriv en mail til os på info@husetiro.dk med dit navn og e-mail.
  2. Du vil herefter få fjernet dine resterende klip fra din profil og modtage en mail med en individuel rabatkode, som matcher den beløbsreducering, du skal have fratrukket forløbet.
  3. Du går derefter ind på vores hjemmeside og booker det forløb, du gerne vil starte på. Det gør du her »
  4. Når du skal betale for forløbet, indtaster du din personlige rabatkode og trykker køb.
  5. Du er nu tilmeldt forløbet!

Man kan bruge sine resterende klip som betaling til drop-in:
Du kan også bruge dine klip til at droppe ind på faste forløb, der ikke er helt fyldte.

1 klip = 1 drop-in og dermed 1 træningsgang.

Klip til drop-in kan først bruges på faste hold to uger inden forløbets opstart, og herefter kan det bruges løbende under hele forløbsperioden.

Tilmeld dig til en holdtræning med drop-in klip her »

Er du forhindret i at deltage ved en af træningerne på det forløb, du er tilmeldt, kan du inden for de efterfølgende 14 dage deltage ved én træning på et af de andre hold/forløb. Det kræver dog, at der er plads på holdet.

OBS: Det er vigtigt, at du afmelder dig den eksisterende træningsgang på dit tilmeldte forløb senest tre timer før træningen for at modtage et drop-in klip til en anden træning, hvorefter du tilmelder dig den pågældende træningsgang på et af de andre forløb. Drop-in klippet ses inde på din profil under ‘Mine forløb -> afmeldte klasser tilgængelige’.

Du fra- og tilmelder dig træningsgange via dit log ind»

Hvis din instruktør bliver forhindret, eller træningen falder på en helligdag, vil du modtage en e-mail med aflysning af træningen.

Ud over dette modtager du et drop-in klip, som du inden for de efterfølgende 14 dage kan bruge på én træning på et af de andre forløb. Det kræver dog, at der er plads på holdet.

Ja – såfremt at forløbet ikke er fuldt booket, er det muligt at starte på et forløb senere i processen. Vores bookingsystem beregner selv en reduceret pris, når du køber forløbet, baseret på hvor mange træningsgange der er tilbage.

Læs mere og tilmeld dig forløbene i uge 32-41 her »

Se priserne og betalingsmulighederne her »

Menu