Vores behandlere
Vi har et fantastisk team af professionelle behandlere, der alle kan hjælpe med sundhedsfremmende og -forebyggende behandlinger.
Har du brug for at forkæle dig selv med velværemassage? Trænger din krop til et energiboost? Er du træt af din allergi? Føler du dig presset eller stresset? Kan tankerne i hovedet ikke falde til ro, eller har du blot brug for en at tale med? – Så kan du helt sikkert finde hjælp hos en af vores behandlere, som både behandler børn og voksne.

Kropsterapeut
Louise Engvang
Kropsterapi er en behandlingsform, der bl.a. har effekt på stress, spændinger, uro, hovedpine, angst m.m. og arbejder med sammenhængen mellem krop og sind.
Behandlingen er en kombination af bl.a. pulserende massage, zonetryk, akupressur og evt. samtaleterapi, som er med til at give din krop de bedste forudsætninger for at helbrede sig selv.
Målet med kropsterapi er at forløse og frigøre de mentale og fysiske spændinger i din krop, så du bliver i bedre stand til at lære kroppens signaler at kende og lytte til, hvad den fortæller dig. Gennem guidet vejrtrækning og beroligelse af nervesystemet hjælpes vi ad med at genskabe den indre ro, der kan give dig overskud og den energi, som du har brug for.
Jeg tilbyder også cupping terapi og NADA øreakupunktur.
Børn- og ungebehandling
Med en baggrund som skolelærer og en kandidat i pædagogisk psykologi har jeg en naturlig interesse for behandling af børn og unge. Flere og flere børn har en tilværelse præget af mistrivsel, angst og stress – og her kan kropsterapi være en stor hjælp og vej ind til, at dit barn kan få en oplevelse af at mærke sig selv og finde en indre ro – også i det der er svært og udfordrende. Kropsterapi hjælper børn med at finde hvile i deres egen krop og trække vejret dybt ned i maven. Et redskab de skal bruge resten af livet.
Japansk lifting
Japansk lifting er en dybdegående behandling af ansigtets muskler, sener og dybe fascier, hvor disse afslappes, løsnes og der skabes et bedre blodflow til hele ansigtet. Det er en afslappende behandling, der kan hjælpe på kæbespændinger og hovedpine. Behandlingen afspænder og beroliger kroppen og har en afstressende effekt. Som bonus reducerer den linjer, giver glød og vitalitet til ansigtet. Den øger collagen og elastinniveauet i vævet og dræner ophobet væske.
Priser:
• Kropsterapi á 70 min. (inkl. cupping hvis man har brug for det). DKK 750,-
Klippekort 3 behandlinger DKK 2.100,-
• Japansk lifting á 60 min. DKK 550,-
• Cupping terapi á 40 min. DKK 450,-.
Klippekort 3 behandlinger DKK 1.200,-
• Ultimative NO STRESS behandling á 100 min. (bestående af kropsterapi, japansk lifting, cupping og NADA øreakupunktur). DKK 999,-
• Behandling af børn og unge u. 16 år á 30-40 min. DKK 450,-.
Klippekort 4 behandlinger DKK 1.600,-
Gavekort udstedes i klinikken.
Jeg behandler i HUSET I_RO hver tirsdag og torsdag.
Kontaktoplysninger:
(+45) 28 18 73 26
kontakt@engvangkropsterapi.dk

ManuVision behandler
Andreas W. Nielsen
Jeg tilbyder ManuVision behandling, som er en energetisk kropskorrektion.
Krop og psyke hænger sammen. Når der er fysiske ubalancer i kroppen, påvirker det psyken – og er du presset psykisk, sætter det sig fysisk i kroppen. Kroppen viser ikke bare din “her og nu” tilstand men rummer også det liv, du har levet. Kroppen husker din livshistorie – også det du mentalt, bevidst eller ubevidst har glemt.
ManuVision er et dansk udviklet koncept, hvor behandlingen og træningsformen er specialiseret til at afhjælpe det moderne menneskes skavanker igennem kropsbehandling og træning. ManuVision er kendt for sin høje kvalitet og mærkbare selvhelbredende effekt. Menneskene bag ManuVision stammer fra Body SDS, hvor man har videreudviklet formen og filosofien med behandlingen og træningen.
Jeg bruger teknikker som dybtgående massage, tryk, stræk, åndedrætsteknik, ledfrigørelse og coaching.
Behandlingen stimulerer kredsløb og forbrænding og hjælper kroppens udrensningssystem, så væv og organer bedre kan afgive affaldsstoffer. Ved løsning af spændinger, skabes bedre blod- og lymfecirkulation, hvormed der opnås en udrensende effekt både fysisk og psykisk – helt ned på celleplan. Jeg arbejder med nervesystemet og behandlingen kan forløse tanker og følelser. Kroppen forsætter selv med at arbejde efter en endt behandling.
Priser:
• Kort førstegangsbehandling á 60 min.
eller efterfølgende behandling DKK 775,-
• 3-turskort á 60 min. DKK 2.150,-
• 5-turskort á 60 min. DKK 3.400 ,-
• Lang førstegangsbehandling á 90 min.
eller lang efterfølgende behandling DKK 1.050,-
Mulighed for studenterrabat.
Jeg behandler i HUSET I_RO hver mandag, torsdag og fredag
Kontaktoplysninger:
(+45) 24 81 86 61
kontakt@andreaswnielsen.dk

Energi- og traumeterapeut
Jeanette Bak Enevoldsen
Som holistisk energiterapeut og EFT traumeterapeut arbejder jeg med det hele menneske og ud fra en forståelse af, at krop og sind hænger sammen. Jeg hjælper med at afbalancere og optimere energiflowet, så dit system kan hele sig selv.
Traumeterapi
Traumeterapi er en blid men effektiv metode til at forløse traumer, gamle negative mønstre og stagnerede følelser.
Traumeterapi kan hjælpe dig med at slippe stress, angst, depression, ledsmerter, mave/tarm problemer, hormonelle problemer, migræne, sorg, allergi, astma og søvnløshed mm. samt lindre smerter ved fibromyalgi.
Energiterapi
Energiterapi benytter sig af redskaber fra flere forskellige behandlingsformer. De fleste med afsæt i traditionel kinesisk medicin, hvilket gør hver eneste behandling unik med afsæt i dine behov.
Med følgende teknikker skræddersyr jeg behandlingen, så den passer præcist til dig og dine behov: kraniosakralterapi, healing, akupressur, zoneterapi, EFT og cupping.
AromaTouch Terapi
AromaTouch er en fantastisk teknik, hvor æteriske olier hurtigt arbejder sig ind i huden. Virker perfekt i en stresset hverdag, giver ny energi til dit immunforsvar, afhjælper mod inflamationer og skaber god balance i kroppen. Kan også bruges som ren selvforkælelse.
Jeg anvender udelukkende Doterra olier, som er helt rene olier, der er godkendt til terapeutisk behandling.
Skriv eller ring til mig, så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig.
Baby- og børnebehandling
Jeg kan hjælpe dit barn ved problemer med maven, uro i kroppen, kolik, refluks, spændinger, raserianfald, nattevæderi, astma eller allergi.
Priser:
• 1 x behandling á 60-80 min. DKK 800,-
• 5 x behandlinger DKK 3.500,-
• Stressforløb 5 gange á ca. 75 min. DKK 3.500,-
10% rabat for studerende og pensionister
• Babybehandling (0-2 år)
á 30 min. DKK 400,-
• 5 gange á 30 min. DKK 1.800,-
• Børnebehandling
á 40 min. DKK 450,-
• 5 gange á 40 min. DKK 2.100,-
Se referencer og anbefalinger på min hjemmeside:
Kontakt Jeanette på e-mail eller telefon for at booke tid.
Jeg behandler i HUSET I_RO hver mandag og onsdag.
Kontaktoplysninger:
(+45) 30 29 02 73
info.energiuniverset@gmail.com

Psykoterapeut
Pernille Vestergaard
Psykoterapi er en samtalebaseret terapiform med fokus på at udvide det enkelte menneskes bevidsthed på egen psykologiske struktur og på, hvad der grundlæggende er på spil i deres liv. Formålet med psykoterapi er altid, at du selv kan løse dine problemer og udfordringer gennem selverkendelse og træning af ny adfærd.
Dette indre arbejde støtter jeg i mine terapeutiske flow-sessions. Her guides der gennem en række transformerende processer, hvor jeg kombinerer anerkendte psykologiske og terapeutiske teknikker – blandt andet fra kognitiv og metakognitiv terapi, tankefeltterapi, hypnoterapi, indre barn-terapi og compassion-fokuseret terapi.
Jeg udvider løbende min faglige værktøjskasse og trænes i nye teknikker, og jeg vil også introducere dig til effektive metoder, som du selv vil kunne gøre brug af i din dagligdag. Vi arbejder altid med udgangspunkt i den vigtigste relation i dit liv – nemlig relationen til dig selv. Med en holistisk tilgang til trivsel og personlig vækst er psykoterapi en både effektiv og transformerende vej til at skabe flow, vækst, ro og balance i både krop og sind.
Jeg tilbyder psykoterapi, coaching og energiformidling til alle unge og voksne, som oplever psykisk betingede overbelastningsreaktioner herunder mange bekymringer, stress og angst, mangler fysisk og/eller psykisk trivsel, og hvor man oplever relationelle problematikker i samlivet, i familien eller på studiet/arbejdspladsen.
Jeg udbyder også længere selvudviklingsforløb samt et helt nyt koncept, hvor jeg faciliterer dit personlige holistiske terapiforløb.
Priser:
• Psykoterapi session
á 60-80 min. DKK 800,-
• Livssamtale og coaching
á 60 min. DKK 600,-
• Energiformidling
á 60 min. DKK 600,-
Tag endelig kontakt til mig, hvis du ønsker en personlig afklaring, priser mm for forløb.
Jeg behandler i HUSET I_RO hver tirsdag og onsdag.
Kontaktoplysninger:
(+45) 28 96 15 04
pv@pernillevestergaard.dk

Kostvejleder
Susan Lunde
En kostvejledning hos mig tager altid udgangspunkt i din personlige maddagbog og helseprofil – og sammen planlægger vi, hvordan du kan nå dine mål.
Jeg er uddannet på Lene Hansson Academy og samarbejder med Lene Hansson og Cell Wellbeing omkring kostvejledning og vitamin- og mineraltest. For at være fagligt opdateret deltager jeg flere gange årligt i kurser og workshops.
Fordøjelse skal være en fornøjelse…men det er det langtfra for alle!
Mange har dagligt smerter, føler sig oppustet, mangler energi, har eksem, allergi med mere. De fleste sygdomme og ubalancer starter i tarmen. Derfor er det så vigtigt at have fokus på fordøjelsen og en god kost!
Jeg tilbyder også hårscanning (Cell Wellbeing). En hårscanning kan vise dig på blot 15 minutter, hvad du er i underskud af i forhold til vitaminer, mineraler, essentielle fedtsyrer, aminosyrer, antioxidanter m.m.
Testen giver også et billede af, om du er påvirket af stråling fra Wi-Fi, mobiltelefon, computerskærm m.m., eller om du f.eks. lider af svamp, parasitter, har en ”post virus” i dine celler eller er belastet af giftstoffer fra f.eks. giftige metaller, kemikalier eller stråling.
Kostvejledning og hårscanning kan købes hver for sig og som en samlet pakke.
Priser:
• Kostvejledning á 60-90 min. DKK 1.050,-
• Klippekort til opfølgning á 30 min:
• 3 klip DKK 695,-
• 5 klip DKK 995,-
• Vitamin- og mineraltest
á 60 min. DKK 975,-
• Kostvejledning ifbm. test
á 90 min. DKK 500,-
Jeg behandler i HUSET I_RO hver onsdag.
Kontaktoplysninger:
(+45) 40 38 63 42
sundtliv.susan@gmail.com

Thai massør
Chanok Klangnok
Jeg arbejder med forskellige former for massage, som du kan læse mere om her:
Original Traditionel Thai Massage
Thai massage eller traditionel massage er en form for massage i thailandsk stil. Det er terapi og hører til den terapeutiske del af traditionel thailandsk medicin.
Vi tilpasser behandlingen efter dit behov. Mange klienter vælger massagen ud fra et ønske om velvære eller forebyggelse af muskulære problemer. Massagen består af en lang serie af tryk- og strækøvelser. Efter massagen føles en udpræget lethed og større smidighed.
Massagen foregår i modsætning til traditionel kropsmassage uden olie. I dag er det blevet mere udbredt at benytte olie i massagen, idet det giver mere komfort.
Olie Thai Massage
Olie massage er et alternativ til den hårde Thai Massage, idet denne massageform er blid og afslappende.
Massøren kommer rundt på hele kroppen, det er den rene wellness og er god mod trætte og spændte muskler.
Der påføres olie på din krop, og dine muskler masseres med hænderne, arme og albuer. Alle musklerne i hele kroppen bliver løsnet og behandlet.
Massagen fjerner træthed og øger din daglige energi, som hjælper hvad enten du har en skade i forbindelse med sport eller stress i forbindelse med en travl hverdag.
Musklerne slapper af hvis du har ondt i ryggen, skuldre, nakke, ben, arme osv.
Hot Stone Massage
Hot stone massage, er en fantastisk og helt enestående oplevelse, som du bare må prøve. Massageteknikken blev oprindeligt udviklet af indianerne for flere hundrede år siden, hvor behandlingen blev brugt terapeutisk, og netop derfor kaldes det i dag også for energiterapi. I mange år har opmærksomheden på de varme sten og deres gavnlige virkning været helt forsvundet, men nu er interessen for Hot stone massagen kommet tilbage.
En fuldstændig kropsbehandling starter med, at lavasten placeres på kroppens energicentre, imens den øvre del af kroppen samtidig masseres med æteriske olier, og varmen fra stenene strømmer derved rundt i kroppen og trænger dybt ned i musklerne. Under massagen kan du mærke, hvordan musklerne afspændes, og du bliver så afslappet, at du næsten befinder dig i en meditativ tilstand. Den direkte varme fra lavastenene øger blodcirkulationen og stofskiftet, og tillader massøren at få adgang til de dybere muskellag.
Hele kroppen får en dybdevirkende massage med de varme lavasten, og spændinger, uro og spekulationer forsvinder. Hot stone massage afhjælper ømme muskler, og er balsam for en stresset sjæl.
Thai Urte Massage
Thai urtebold massage er en 400 år gammel massageteknik, der kendes som Thailands gamle visdomsmassage. Hele kroppen masseres med essentielle olier, og som afslutning masseres kroppen med varme stofposer (urtebolde), der er fyldt med 22 forskellige thai-urter. Urterne trænger ind i kroppen, forøger blodcirkulationen, lindrer ømheder og spændinger og giver fornyet energi. En urtebold massage giver krop og sind en beroligende fornemmelse af velvære, sundhed og ren nydelse.
Thai Urtebold massage har mange gavnlige effekter. Behandlingen virker afstressende, lindrer ømhed og smerter i musklerne, nedsætter muskelspændinger, heler og plejer huden, øger blodtilførsel til huden, og giver derved huden et sundere udseende. Derudover hjælper det på fordøjelsen ved massage på maven, og den stimulerer lymfedræning.
Priser:
• Original Thai massage
á 60 min. DKK 400,-
• Olie Thai massage
á 60 min. DKK 400,-
• Hot Stone massage
á 60 min. DKK 450,-
• Thai Urte massage
á 60 min. DKK 500,-
• Gravid massage
á 60 min. DKK 400,-
Jeg behandler i HUSET I_RO hver onsdag.
Kontaktoplysninger:
+45 20 23 82 61 / +45 31 35 82 61
info@chanok.dk

Kosmetolog
Anne Sviatchenko
Mit navn er Anne Sviatchenko, og jeg er uddannet Lægeeksamineret Kosmetolog.
Jeg har altid haft en stor interesse inden for hudpleje og behandlinger, og jeg vægter høj faglighed, grundighed og nærvær meget højt i alle mine behandlinger. Jeg elsker at behandle og vejlede kunder til det absolut bedste resultat, så vi sammen opnår det, du ønsker.
Jeg ejer kosmetologklinikken SKØN. Det vigtigste hos mig er, at kunden er i centrum, og der er tid og ro til at give præcis den behandling og vejledning du efterspørger.
Jeg tilbyder et bredt udvalg af resultatorienteret samt afstressende velværebehandlinger:
Ansigtsbehandling
Forkæl din hud med en afslappende og rensende ansigtsbehandling
Læs mere om de forskellige ansigtsbehandlinger her.
Diamantslibning
Diamantslibning også kaldet MicroDermabrasion er en dybdegående effektiv peeling, som blidt fjerner det yderste tørre hudlag.
Læs mere her.
Cosmelan Behandling
Pigmentforandringer og ujævn hudfarve kan være til stor gene for både mænd og kvinder. Studier viser, at pigmentfejl får huden til at se 10-15 år ældre ud, også selvom der ikke er synlige rynker og linjer.
Læs mere her.
Acnelan Behandling
Acnelan acne solution fra Mesoestetic er den mest fuldendte, aktuelle behandling af acne på det kosmetisk-medicinske marked i dag.
Læs mere her.
Microneedling
Microneedling er en fantastisk behandling, der udglatter linjer & rynker, forfiner hudstrukturen og meget mere.
Læs mere her.
Vipper & Bryn
Hos SKØN tilbydes en række behandlinger til vipper og bryn. Farve og form af bryn og vipper er med til at indramme ansigtet, og give et flot udtryk.
Læs mere her.
Voks
Effektiv og skånsom fjernelse af alle typer hår. Resultatet holder i op til 4-6 uger alt efter hårenes vækstfase.
Priser:
Se alle priserne her.
Jeg behandler i HUSET I_RO hver torsdag.
Kontaktoplysninger:
+45 53 69 56 65
annerudmose@hotmail.com

Energi-, krops- og samtaleterapeut
Mette Martinsen
Jeg tilbyde holistisk energi-, krops- og samtaleterapi, Human Design reading og coaching, aromaterapi samt vejledning og salg af terapeutiske rene olier.
Jeg hjælper dig, der lever i mistrivsel på den ene eller anden måde eller dig, som bare ikke får det ud af livet, som du ønsker dig.
Måske har du en krop, der larmer, et stresset nervesystem, mangler energi, symptomer på stress, angst, eller depression.
Det kan være, du oplever at have problemer i dine relationer – enten med dig selv eller med andre.
Det kan være, du føler dig forkert, er styret af usunde mønstre og forsvarsmekanismer, har mistet retning i livet eller har mistet modet og troen på, at du kan udfolde det, du længes efter.
Kort sagt: Jeg hjælper dig til det næste skridt i din personlige udvikling, så du kan komme til at leve det liv, du drømmer om.
Jeg arbejder ud fra et HOLISTISK perspektiv, og foruden krop, sind og sjæl har jeg tilladt mig at tilføje to søjler mere til det holistiske begreb nemlig ånd og fællesskab, da jeg mener, det er vigtige elementer, når vi kigger på det hele menneske.
Min klare overbevisning er, at intet system i mennesket hverken bliver skadet eller helet alene. Derfor også den holistiske tilgang hvor jeg altid kigger på det HELE menneske.
Rent praktisk består min værktøjskasse af
Redskaber til at løsne op i stagneret energi, kropslige blokeringer og stresset nervesystem:
Holistisk Energi terapi (EFT, Kranio Sakral terapi, akupressur, TCM, Zoneterapi, Massage, Cupping, firecupping, Theta Healing og Healing Code)
Redskaber til at arbejde systematisk med dit mentale helbred og følelser, overspisning, modstand i relationer og kærlighed.
Holistisk samtaleterapi (Skyggevejledning – OPPE coaching)
Bliv klogere på din energi, hvordan du bedst tager beslutninger og hvilke gaver, potientale og læringer du kommer ind i det her liv med og ikke mindst, hvordan du skaber det liv, du er ment til at leve.
Human Design og Gene Keys
Naturens egen medicin.
Aromatherapi og vejledning (Doterra)
Bevæglese med fokus på din inderside.
Priser:
• Holistisk Energi, krops og/eller samtaleterapi
á 60 min. DKK 750,-
á 120 min. DKK 1.300,-
Forløb á 5 x 60 min. DKK 3.250,
Forløb á 5 x 120 min. DKK 6.000,-
• Human Design 1. reading
á 90 min. DKK 1.200,-
Fødselssted, dato og tidspunkt fremsendes i forvejen pr. mail.
• Human Design coaching
á 60 min. DKK 900,-
Forløb 5 x 60 min. DKK 4.000,-
Kontaktoplysninger:
+45 30 61 68 67 mettemartinsen@gmail.com